TyrolerOrkester

Broager Brandværns TyrolerOrkester, også kaldet Braue Tyrolerene – består af 12-15 musikere.

Orkesteret blev grundlagt i forbindelse med Broager Brandværns 100-års jubilæum i 1980, hvor orkesteret optrådte for første gang.

Orkesteret har lige siden været en populær medspiller i Sønderjylland og omegn til ringridninger, byfester, kaffeborde i pensionist foreninger og hvor der ellers er brug for et festligt indslag.

Tyrolerorkesteret underholder i lederhosen og dirndler med original tyrolermusik, så man næsten kan fornemme lavinerne dratte ned af Alperne. Det er blandt andet valse, polkaer og stemningsmelodier, som får publikum til at tage hinanden under armen og gynge i takt til musikken.

Og selvfølgelig er tyrolerhatten med, både på hovedet og på noderne – så det bliver også gerne til en skålsang eller to undervejs for at holde stemmebåndene smurt hos publikum og instrumenterne smurt hos musikkerne.

 Dirigent: Per Gejl Jørgensen

Kontakt: Poul Erik Sørensen 20 68 33 79 mail: pouleriktrut@gmail.com eller Michael Jensen 21 94 53 26 mail: formand@bfbo.dk